Fundamentet for Hele Bevægelsen
Fødderne er det første led i kroppens kinetiske kæde og forbindelsen mellem dig og pedalerne. Derfor har stabiliteten i cykelskoene stor betydning for hele din position på cyklen.
En stiv cykelsko fastholder foden gennem tusindvis af pedaltråd. En tilpasset indlægssål øger kontaktfladen og fordeler trykket. Det kan reducere hotspots, brændende fødder og sovende tæer samt bidrage til bedre sporing af knæet og mere ro i sadlen.
Fodsålens receptorer sender samtidig information om tryk og kontakt til centralnervesystemet, som koordinerer bevægelse og muskelaktivering. En stabil kontaktflade kan derfor give kroppen et tydeligere sensorisk udgangspunkt for pedaltrådet.
Formthotics er en gennemprøvet, præformet indlægssål, som opvarmes og tilpasses individuelt til dine fødder. Den kan anvendes i flere forskellige typer sko og er gennem mange år blevet brugt af både motionister og professionelle atleter. I professionel cykling anvendes Formthotics blandt andet af ryttere på Uno-X Mobility.
VeloLab 3D Orthotics er udviklet specifikt til cykelsko. I tæt samarbejde med min produktionspartner, som konstruerer og 3D-printer sålerne, har jeg udviklet den løsning, som vi efter vores vurdering er blandt de bedste på markedet til cykling. Hver sål konstrueres individuelt ud fra aftryk af dine fødder og den præcise indvendige form i dine cykelsko. Resultatet er en sål, hvor støtte, kontaktflade og pasform er udviklet specifikt til både din fod og din sko.
privatlivspolitik | Copyright © 2026 | VeloLab.dk